Kender du dit eget potentiale
Yoga har evnen til at ændre din hjernekemi, dit nervesystem og åbne op for et væld af velvære og fysisk og mental kapacitet, så du kan forløse og opfylde dit uudnyttede potentiale og generelt føle dig gladere, mere rummelig og løsningsorienteret.
YOGA Empowerment er en 200 timers Yoga Alliance-godkendt yoga-uddannelse, der giver dig en relevant teoretisk og praktisk indføring i yoga-teknologien og -filosofien. Med denne uddannelse i hånden, er du ikke alene klar til at undervise andre i denne vidunderlige og livsforandrende tradition, men du vil også tage et dybt spadestik videre i forhold til din egen udvikling på og uden for yogamåtten. Din egen praksis vil blomstre, og du vil opleve, at uddannelsen vil bidrage til en opgradering af dine personlige kvalifikationer.
Og hvis du f.eks. allerede har kroppen, sundhed eller velvære som dit arbejdsområde eller interesse, så vil uddannelsen endvidere tjene som en stærk opjustering af dine faglige kvalifikationer. Uanset hvad din motivation er, så vil denne uddannelse give dig et massivt forspring i forhold til at opnå en personlig og fysisk transformation på et dybere plan.
“As a beginner your mind is in a million pieces and your body is whole. As a master your body is in a million pieces and your mind is whole”.
Dette er din chance for at opnå eller kultivere en dybere indsigt og forståelse for din egen krop og din bevidsthed.
Om du vil være yogalærer eller bruge yogaen som redskab i dit nuværende arbejde, er slet ikke noget, du på forhånd behøver at være afklaret omkring. Du kan starte med at tage den for din egen udviklings skyld. Yogaen virker, og når du etablerer en succesrig egen-praksis med yoga, vil du opleve transformation på et fysisk såvel som på et personligt og psykologisk plan, som rækker langt ud over yogamåtten.
Målet for denne uddannelse er at udstyre den enkelte elev med en høj grad af faglighed, både hvad angår praktisk anvendelighed og teoretisk forståelse for yoga-traditionen og yoga-teknologien, både i dens udøvelse og videreformidling.