Nu behøver du ikke længere rejse langt væk, planlægge i lang tid i forvejen, eller bruge store summer for at tage en weekend væk for at lade op i krop og sind.
Med god samvittighed over for dig selv – og ikke mindst din familie (da de ikke skal undvære dig en hel weekend), kan du nu opleve en hel weekend (lørdag og søndag) med detox & transformation i nærheden og i komforten af dine normale omgivelser.
Detox & transformation er et nøje tilrettelagt og afprøvet yoga-system der hjælper kroppen med at frigive affaldsstoffer gennem en systematisk påvirkning af de indre systemer der er ansvarlig for detox og eliminering. Som mennesker i den moderne tidsalder, er der mere end nogensinde behov for, at vi stopper op, re-setter og fornyer os på et fysisk og på et mentalt plan.
Alternativet er en ophobning af affaldsstoffer og stress der kontinuerligt cirkulerer rundt i kroppen, samt et overbebyrdet nervesystem, der går ud over fordøjelsen og kroppens naturlige evne til at detoxe og regenerere.
Yoga er et genialt holisitisk system til at bringe kroppen og sindet i balance. Og med lidt ernæringsmæssig hjælp fra superfoods (rå ‘bliss balls’), detox-the, og vores signatur detox-olie, sætter vi for alvor gang i detox-processen. Ægte og vedvarende transformation starter indefra.
 
Som deltager på dette event får du også udleveret generelle detox råd og en opskrift på en 3 dages udrensningsdiæt.
Kom og oplev hvordan denne detox-weekend kan forandre og transformere på et fysisk såvel på et mentalt plan.
Tag din veninde, mor, partner eller en anden person med, så I sammen kan så et forandringsfrø i kroppen og i sindet.

Program lørdag og søndag (kl. 9-13):

– Ved ankomst serveres der detox-the.
– Vi starter med en session med Hatha og slow Vinyasa yoga samt Pranayama (åndedrætsteknikker) for detox i et lækkert opvarmet lokale
– Pause – Servering af ‘Raw bliss balls’ med detoxende ingredienser og superfood som virker udrensende og genopbyggende.
– Vi afslutter med en session med Yin yoga i et lækkert opvarmet lokale
– Til begge sessioner får du en dybdegående Gong afspænding. Dette re-setter og healer nervesystemet og samtidig toner de endokrine kirtler. En gong skaber kraftfulde vibrationer, som skaber forandring i den fysiske krop ved at stimulere hudens overflade og alle vores celler.
Dette event afholdes på Lyngebækgård som er et utroligt rekreationelt sted, kun 5 minutters beliggenhed fra vandet og omkranset af den smukke nordsjællandske natur. Så der er rig mulighed for at tage en skøn dukkert i Øresund, eller nyde den skønne omgivende natur i pausen.
 
BEMÆRK at weekend-retreatet er uden overnatning. Du kan eventuet kombinere dette retreat med en overnatning. Der er flere gode muligheder i nærheden. Vi samarbejder med et par budgetvenlige overnatningsteder i nærheden. Skriv til os hvis du ønsker mere info.
Sted og tidspunkt
Lørdag den 4. januar og søndag den 5. januar 2020, begge dage kl. 9.00-13.00 hos Yoga Unlimited på Lyngebækgårds Allé 6, 1. sal, 2990 Nivå. Kun 20 minutters kørsel fra København.
LUKKET FOR TILMELDING!
Pris og tilmelding
Prisen er kun 995 kr. pr. person.
Du tilmelder dig ved at sende din betaling via Mobilepay til forretningsnr. 64103 (Yoga Unlimited). Husk at opgive dit mobilnr. samt anføre dato for eventet.
Der er begrænsede antal pladser.
Tilmelding er bindende.
 
Denne workshop er for alle, uanset om man har prøvet yoga før. Du bliver guidet igennem de fysiske øvelser, åndedrætsøvelserne, meditation og afspænding. Yoga er en intuitiv praksis, og du deltager på dit individuelle niveau.