Større mobilitet og smidighed i hofterne, ryggen og skuldrene er blot nogle af gevinsterne ved en praksis af yin yoga og restorativ yoga. Hertil kommer alle de mentale aspekter og fordele som er uendelige og veldokumenterede.

Du har nu mulighed for at prøve denne meget populære yogaform til tonerne af en opmuntrende playliste der går lige i øregangene og i meridianerne. 3 timers yoga, der inkluderer en dybdeafspænding med dejlig ‘yoga nidra’ (guidet) afspænding og et efterfølgende ‘gongbad’.

Dette re-setter og healer nervesystemet og samtidig toner de endokrine kirtler. En gong skaber kraftfulde vibrationer, som skaber forandring i den fysiske krop ved at stimulere hudens overflade og alle vores celler. Det er nydelse for krop og sjæl og fornyelse på samtlige planer!

Denne yogaform er perfekt for både begyndere og øvede der gerne vil optimere deres generelle fysiske og mentale velvære; folk med begrænset mobilitet pga tidligere eller nuværende skader, sportsudøvere og andre, som har brug for at opnå større smidighed og mobilitet, samt stressramte som har brug for at nedsætte stressniveauet i kroppen og regenere nervesystemet.

Dyrker du f.eks. løbetræning, crossfit, cykling eller andre sportsformer, som belaster dine led og muskler, så vil en praksis med Yin og restorativ yoga kun forbedre dine præstationer og være med til at holde dig skadesfri. Oplever du stivhed og smerter i kroppen eller har problemer med slidgigt, så er denne yogaform også helt optimal for dig. Yin/restorativ yoga er også kendt for at modvirke stress, angst og dårlig søvn.

En yin/restorativ yoga klasse foregår typisk i et lavere tempo, hvor stillingerne holdes i længere tid med fokus på åndedrættet. Ikke desto mindre er det en dyb og helende yogapraksis, som har mange fysiske og mentale fordele. Yin/restorativ yoga arbejder i dybden med din krop og bevidsthed og øger kroppens evne til at udskille affaldsstoffer og toksiner.

Sted og tidspunkt

UDSOLGT! Lørdag den 5. oktober 2019 kl. 9.30-12.30

UDSOLGT! Lørdag den 12. oktober kl. 9.30-12.30

hos Yoga Unlimited på:

Lyngebækgårds Allé 6, 1. sal
2990 Nivå

Prisen er 350 kr. pr. person.

Tilmelding: Du tilmelder dig ved at sende din betaling via Mobilepay til forretningsnr. 64103 (Mandala Yoga). Husk at opgive dit mobilnr. samt anføre dato for eventet.

Der er begrænsede antal pladser.