Bliv Yoga Alliance certificeret yogalærer på Bali
Drømmer du om at skabe forandringer i dit liv, personligt og arbejdsmæssigt? På en 200 timers yoga uddannelse under Bali’s magiske og milde himmel, vil du starte en fordybelsesrejse ind i kroppen og sindet, som vil glæde din sjæl og tanke dig op indefra og ud.
Du vil mærke en tydelig fremgang i din yogapraksis, din fysiske styrke og smidighed og generelle velvære samtidig med, at du vil få de allerbedste redskaber til at undervise professionelt og troværdigt. Og selv hvis du ikke som udgangspunkt har en intention om at undervise i yoga, så vil du styrke din viden om kroppen, åndedrættet og sindets funktioner. Din viden og erfaring vil komme dig til gode på flere forskellige planer i dit eget liv og rent professionelt.
Lyder det for godt til at være sandt? Læs videre….
Alt dette får du:
- Du får daglig intensiv og inspirerende undervisning, der kombinerer teori og praksis, og som giver dig en personlig og relaterbar oplevelse med yogafilosofien, alle teknikkerne og øvelserne.
- Ophold på et delt dobbeltværelse på et skønt spahotel beliggende langs Bali’s kyst i det eftertragtede ferieparadis Canggu, som har alt, hvad man kan ønske sig. Hotellet har en smuk og åben yoga shala på taget, som tager yogaoplevelsen på Bali til helt andre højder.
- Du kommer hjem med en større indsigt på dig selv og en kuffert fuld af værktøjer, som du kan bruge i dit eget liv samt eventuelt give videre til andre. Og hvem ved – måske dette uddannelses-retreat kan fostre nye ideer og handlingsplaner.
- Yoga uddannelsen undervises på dansk, og uddannelsesmaterialet er hovedsagligt på dansk.
Uddannelsen er godkendt og certificeret af internationale Yoga Alliance og overholder alle standarder og kvalitetskrav for en 200 timers yogalæreruddannelse. Uddannelsen giver adgang til, at du kan blive registreret som 200 RYT efterfølgende. - 19 dages yoga ophold og intensiv undervisning med tid til selv-fordybelse og samvær med ligesindede i et dejligt yogafællesskab.
- 19 overnatninger på delt dobbeltværelse i dejlige omgivelser der booster sjælefred og kreativitet.
- 19 dages ophold på Echo Beach i Canggu, som er en dejlig og populær kystby, og på et hyggeligt og gæstfrit hotel, der ligger to minutters gå afstand fra vandet og hyggelige caféer og barer.
- Lækker morgenmadsbuffet med flere sunde og nærende muligheder samt kaffe/the og forfriskende drikkevarer.
- Moderne og velassorteret vegetarisk aftensmad, der skruer op for dit velvære og din vitalitet.
- Transport til og fra lufthavnen på Bali.
- Selvudvikling og certificering som 200 timers yogalærer i smukke og inspirerende omgivelser, hvor din mentale og fysiske sundhed kan blomstre i et dejligt og intimt fællesskab.
- En mappe med komplet uddannelses-materiale som bliver din yogabibel under og efter uddannelsen.
- Et online anatomi-kursus inden for funktionel yoga anatomi med 12 måneders fri adgang.
- Erfaring, sparring og know-how fra en yoga iværksætter og underviser med succes.
- 12 måneders adgang til yogavideo-bibliotek så du kan starte din yogapraksis hjemmefra og fortsætte efter, du kommer hjem.
- Undervisning af en E-RYT 500 Yoga Alliance lærer med tusindevis af undervisningtimer bag sig.
- Afslutningsceremoni
I løbet af de 19 dage, har vi undervisning på 16 af dem, og herudover har du to fridage.
Programmet for dagene på Bali (vejledende)
Kl. 7.30-9.00 Morgenyoga (Hatha/Vinyasa)
Kl. 9.00-10.00 Morgenmad/brunch
Kl. 10.00-12.30 Teori og praktisk gennemgang
Kl. 12.30-14.30 Frokost og middagspause
Kl. 14.30- 16.00 Øvelse i fællesskab og i grupper
Kl. 16.00-17.30 Yin yoga og meditation/afspænding
Kl. 18.30 Aftensmad
Pris, datoer mm.
Uddannelsen afholdes på Bali fra den 21. marts – 7. april 2023 (begge dage inklusive)
Ankomst skal ske senest den 20. marts hvorfra din overnatning gælder. Uddannelsen starter officielt den 21. marts om morgenen.
Uddannelsen afsluttes den 7. april 2023, og afrejse er den 8. april. I alt er der tale om 19 betalte overnatninger inklusive morgenmad/brunch og aftensmad. Du får to fridage i denne periode hvor, du kan udforske bl.a. Ubud og Tanah Lot templet på egen hånd og i grupper. Begge ligger ikke langt fra Canggu, og der er masser af gode budgetvenlige muligheder for kørsel.
Prisen for alt dette er kun 30.495 kr. Du kan tilmelde dig for kun 4995 kr. og afdrage resten frem mod uddannelsens afslutning.
Hvis du ønsker at bo på eneværelse, koster det 5.000 kr. ekstra. Skriv en mail til os, såfremt du ønsker denne mulighed, og du vil modtage et betalingslink.
Der er begrænsede antal pladser. Når du har tilmeldt dig uddannelsen vil du modtage et spørgeskema, så vi kan lære dig lidt bedre at kende.
Udover uddannelsens pris skal du påregne omkostninger til flybillet. Du står selv for at booke din flybillet og nå frem til destinationsstedet senest den 20. marts 2023.
Vi anbefaler, du bestiller din flybillet med mulighed for afbestilling eller for ændring af datoer.
Følgende flyselskaber flyver til Bali: Singapore Airlines, Emirates, Quatar Airways og Thai Airways. Du kan søge efter de bedste og billigste billetter via Momondo.
Transport til og fra lufthavnen i Denpasar er inkluderet i uddannelsens pris. Når du har booket din flybillet, skal du kontakte os med oplysninger om flynummer og afrejse, så vi kan arrangere afhentning i Denpasar lufthavn. Canggu ligger ca. 30 minutters kørsel fra Denpasar lufthavn. Bali er et af de sikreste feriesteder i Sydøstasien, og du kan føle dig tryg blandt en af verdens mest venlige befolkninger.
Du skal selv sørge for at tegne en rejseforsikring, og det anbefaler vi, da Sygeforsikringen ikke har dækning på Bali. Din rejseforsikring dækker også i de fleste tilfælde hvis du skulle blive syg inden afrejse.
En rejseforsikring er ofte inkluderet i en indboforsikring, og ellers kan den tilkøbes for få penge. Kontakt dit forsikringsselskab for at høre nærmere inden du booker din rejse.
Afbudspolitk og regler for refundering i forbindelse med Covid eller andre rejserestriktioner
Ved aflysning grundet formelle rejserestriktioner f.eks. grundet Covid, der forbyder indrejse til Bali, får du alle dine penge retur, som du har betalt for uddannelsen. Det påhviler den enkelte at sørge for at undersøge de gældende Covid regler og restriktioner forud for rejsen.
De fleste indboforsikringer har eller kan udvides med en afbudsforsikring, der erstatter ved Covid restriktioner eller pludseligt opstået sygdom. Tal eventuelt med dit private rejseforsikring om dine muligheder.
Hvis der opstår afbud fra vores side, får du alle dine penge retur (uddannelsens pris inkl. ophold).
I tilfælde af sygdom eller andre akutte forhold der forhindrer din deltagelse, vil du få mulighed for at deltage på en anden dato.
Ved framelding fra deltagerens side inden afrejse, er det ikke muligt at få refunderet deltagergebyret (depositum og indbetalt beløb).
BEGRÆNSEDE ANTAL PLADSER! Du kan sikre din plads med et depositum på 4.995 kr. SIDSTE FRIST FOR TILMELDING den 15. februar 2023.
Tilmeld migHer skal du bo – Echo Beach Canggu









Spa-oplevelse under dit ophold
Hotellet hvor du skal bo har en skøn spa-afdeling, hvor du kan få forskellige topprofessionelle massage- og spa-behandlinger til under 100 kr. når og hvornår det passer dig i din fritid.
