fbpx

YIN EMPOWERMENT

65 timers Yin Yoga uddannelse – ONLINE LIVE

Deltag i komforten af

dit eget hjem

Nu har du mulighed for at tage vores populære uddannelse online live, uanset hvor du bor.

  • I forhold til en fysisk uddannelse er denne uddannelse meget mere tidseffektiv, fleksibel og økonomisk.

  • Du sparer transporten – både i tid og penge.

  • Du går ikke glip af undervisningsgange trods eventuelt fravær – du vil få adgang til optagelsen efterfølgende.

  • Du deltager på uddannelsen i overskuelige timeantal frem for lange og ofte intensive undervisningsmoduler.

  • Du kan gennemføre uddannelsen i komforten af dit eget hjem og samtidig være del af et skønt yogafællesskab.

  • Kun plads til 14 deltagere så der er plads til den enkeltes udvikling

  • Du modtager uddannelsesmaterialet i fysisk form med posten.

  • Du får 6 mdr. gratis adgang til vores ‘on-demand’ videobibliotek, som normalt er forbeholdt betalende medlemmmer, med adgang til vores populære yin yoga sekvenser, så du også mellem modulerne kan styrke og udvikle din viden og din egenpraksis.

  • Deltagelse på privat Messenger side med holdet, hvor du har mulighed for yderligere interaktion mellem   modulerne.

Hvad er Yin Yoga?

Yin yoga er baseret på det taoistiske koncept om yin og yang og den indiske Hatha yoga tradition. I modsætning til mere dynamisk eller klassisk yoga, anvender yin yoga siddende eller liggende stillinger, som holdes i længere tid. Tid og indre fordybelse er kernen i yin yoga.

Yin yoga stillingerne væder alt vævet og stimulerer regenerering og genopbygning. Alt væv er levende og kan påvirkes til at skifte karakter og ændre struktur. Med en jævnlig praksis af yin yoga kan vi reducere inflammation (der er den største årsag til sygdom) og stimulere regenerering og genopbygning.

Både de taoistiske og indiske traditioner har i tusindvis af år været vidende om, at kroppen har en indædt og naturlig bevaringsmekanisme, og at alt i kroppen er afhængig af et konstant og balanceret flow af chi/prana – den genererende livskraft. 

Ifølge den østlige tankegang og filosofi, understøttet  af TCM (Traditional Chinese Medicin), opstår sygdom, fordi flow af chi/prana er blokeret.

En jævnlig yin yoga praksis skaber rummelighed og forløsning ikke kun i kroppen men også mentalt og i den emotionelle krop.

Our issues are in our tissues”, som det ofte refereres til i yin yoga traditionen. Ganske rigtigt, så husker din krop, og alt dit væv din bevidsthed, dine ubevidste tanker og overbevisninger.

Der er så meget under overfladen af vores “The real yoga is what you can’t see.” – Bernie Clark

Læs hvad tidligere deltagere siger....

fra Maria Ersted Dahl, Silkeborg
Read More
Jeg har netop afsluttet en online Yin yoga uddannelse hos Serpil - og sikke en rejse! Jeg gik åbentsindet ind til uddannelsen uden de store forventninger og med en forestilling om, at jeg først og fremmest ønskede at bruge yin yogaen for mig selv som næring til egen krop, sind og sjæl.
Hurtigt i uddannelsen blev jeg inspireret og motiveret til at videreformidle yin yoga både på yoga hold og evt. som led i et terapiforløb.
Uddannelsen har været med til at transformere mit syn på sundhed og velvære - og ikke mindst beriget mig med viden om, hvordan jeg selv kan påvirke disse. Desuden er det et kæmpe privillegie nu selv at kunne skræddersy sine egne yoga sekvenser præcis som man føler for. 
Alt dette skyldes i høj grad Serpils evner til at facilitere et varmt, spændende og inspirerende forløb. Serpil formår, gennem skærmen, at skabe et nærværende og roligt rum, som indbyder til fordybelse. Hun er enormt sød og rummelig og skaber en meget positiv stemning blandt deltagerne på holdes - der er plads til alle slags spørgsmål og de besvares altid fyldestgørende.
Hun har en imponerende viden om kroppens anatomi og fysiologi, yogisk filosofi, medianbanesystemet, chakrasystemet, det menneskelig sind og naturligvis yogaens univers med alt fra pranayamateknikker til de forskellige asanas. Dette skinner i gennem i form af en yderst dedikeret og kompetent undervisning - her vægtes præcisering og detaljerigdom højt.
Desuden tog hun ekstraordinært hensyn til mig som gravid undervejs i forløbet, hvilket var skønt. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til dig, der overvejer at starte på denne uddannelse - du vil ikke fortryde det.
Af hjertet tak,
Sofia Christensen
Read More
Mange tak for denne gang. Det har været en fantastisk oplevelse, og du er en fantastisk underviser Serpil.. så vidende, empatisk og reflekterende, så man føler sig tryg ved at spørge i undervisningen. jeg er så glad for at have deltaget i og gennemført yin yoga uddannelsen. Jeg elsker yin yoga mere og mere for hver dag, og jeg er så spændt på, hvor yogaen fører mig hen ifht min egen selvudvikling og, hvordan jeg skal arbejde med det i min terapi og ifht mine kommende klienter. 
Anne-Marie Olsen
Read More

Tak for en hel fantastisk YOGA rejse. Dine store viden og evner som formidler har gjort dette kursus til en "wauv" mental rejse, som jeg aldrig vil glemme. Du er unik, men du har også formået at gøre os kursister unikke. 

Tak af hele mit hjerte.

 

Camilla Cathrine Marky
Read More

Kære Serpil. Tusinde tak for et kortere, men intenst forløb på 65 timers uddannelsen. Du har på relativt få timer formået at åbne op for yin yoga verdenen på en meget tydelig og pædagogisk måde. Foruden kendskab til arketype-stillingerne og genopfriskning af anatomi/fysiologi, viden om fascia og bindevæv, har du drysset om dig med viden om medianbaner, chakra, åndedræt og meditation. Tak for, at vi sammen kunne skabe tillid og nærvær i vores online-rum, selvom vi fysisk befandt os i hver vores hjørne af landet.

Malene Thøgersen
Read More
Jeg havde lidt tvivl omkring, at uddannelsen var online, men det blev gjort til skamme. Online kunne faktisk noget andet, og du fyldte (cyber)rummet fuldt ud. Det har været så god en oplevelse og jeg har fået så meget med – både en masse teori, konkrete råd og fif, inspiration, men mest af alt er jeg så taknemmelig for måden, hvorpå du har guidet mig dybere ind i yogaens forunderlige univers. Jeg har været tryg hele vejen, og det har bestemt også været en personlig indre rejse. Jeg er blevet inspireret og nysgerrig på meget mere, så TAK for at dele ud af din store viden – jeg føler kun min rejse lige er startet.
Berith Mavromatis
Read More

Jeg har deltaget i 65 timers Yin Empowerment kursus hos Serpil Pedersen, Yoga Unlimited i marts – april 2022. Uddannelsen giver en god indføring i yin yogaens univers med fokus både på den anatomiske tilgang til stillingerne og på, hvordan man kan arbejde med elementer, Chakraer, meridiansystemet og åndedrættet.

Serpil er en dygtig og kompetent underviser. Hun inviterer til en åben og søgende tilgang til yin yogaen, hvilket har stimuleret mig til undervejs i kurset at søge mere viden om de forskellige aspekter af yin yogaen.

Jeg kan absolut anbefale kurset til dig, der vil undervise i yin eller som bare vil lære mere til din egen praksis. Jeg vil samtidig klart anbefale dig at læse nogle af de anbefalede bøger, da de underbygger den undervisning, som man får via kurset.

Lise Lund
Read More
Jeg har deltaget i Yin yoga Online uddannelse. Serpil er en fantastisk, sød, behagelig og meget dygtig instruktør. Uddannelses materialet som jeg har fået tilsendt er let tilgængeligt og virkelig godt sammensat. Tidsplan og modul oversigt bliver overholdt.
Det har været et rigtig godt forløb og selvom undervisningen foregår online, så har vi i gruppen mærket en samhørighed. Jeg vil give Serpils undervisning/uddannelser de varmeste anbefalinger. Jeg føler mig godt rustet til at undervise i Yin yoga
Helle Følner
Read More

Jeg har netop færdiggjort Yin Empowerment - 65 timers Yin yoga uddannelse hos Yoga Unlimited og kan varmt anbefale andre at deltage på uddannelsen hos Serpil – det var en fantastisk oplevelse! Uddannelsen er professionel og meget veltilrettelagt, og der er en fin afveksling mellem teori, praktiske øvelser og yogaundervisning. Man introduceres grundigt og på fineste vis for Yin yogaens unikke univers og mange facetter, og jeg føler mig nu godt klædt på til at gå ud og give min viden videre. Serpil er en yderst dygtig formidler og en sød, dygtig, inspirerende og nærværende yogalærer. Tak for rejsen!

 

-Gitte
Read More

Kære Serpil,

Tak for en dejlig oplevelse. Du videregiver din viden på en helt unik måde, alle føler sig set og værdsat, og får en masse med hjem. Tak.

Lulle
Read More

Kære Serpil,

Det har været den bedste oplevelse jeg har haft i mange år! Og hvor er du behagelig. Man bliver så afslappet og glad af dit selskab. Jeg skal helt sikkert igang med en opsparing til dit 200 timers hold.

Rikke
Read More

Kære Serpil,

Tak for en vidunderlig uddannelse ind i yin yogaen. Jeg var bekymret for om den psykologiske del ville fylde for lidt. Men du formidlede uddannelsen med alt det, jeg havde håbet på og meget mere.

Man fornemmede med det samme din erfaring og din entusiasme for yogaen, både praksis, men i høj grad også i teorien, hvilket gjorde en tryg i uddannelsesrummet.

Det eneste, jeg er en smule ærgerlig over er, at jeg ikke kan se nogen kommende workshops på din side. For hvor ville jeg elske fortsat at kunne blive inspireret af din yin yoga praksis.

– Karina Hounisen
Read More

Jeg har virkelig nydt din store viden inden for området både når det gælder den praktiske del af yin yoga, men i lige så høj grad den teoretiske del vedrørende bindevæv, nervesystem, meridianbaner m.v.

Det har været et super inspirerende forløb, der har givet mig ny viden, samtidig med at jeg har fundet en ro ved hjælp af vejrtrækningsteknikkerne og meditation, som jeg nu kan se, at jeg har søgt, uden helt at være klar over det.

 

Dite Hansen
@username
Read More
Det har været en fantastisk rejse ind i sig selv, og at der skabes et rum med plads til fordybelse og nærvær på holdet. Skønt med alle praksis sekvenserne i løbet af de enkelte moduler, og du har en viden og erfaring indenfor det yogiske univers, som er berigende at være vidne til ligesom du har et kendskab til din egen krop og sind som de færreste har. Det er beundringsværdigt. Du har en evne til at formidle stoffet på en forståelig måde og sende en masse god energi ud i rummet selvom vi sidder bag hver vores skærm. Tak for dig. Det har virkelig været en fornøjelse.
Previous
Next

Hvad kan du forvente dig af uddannelsen

Denne 65 timers yin yoga uddannelse giver en intensiv og aktuel indføring i yin yoga, dens form og udførelse. Du vil lære om alle grundprincipperne, og du vil få indblik i den nyeste viden og opdaterede teknikker for yin yoga genren.  Du vil modtage inspireret undervisning som er dedikeret til at udstyre dig med den bedste og mest aktuelle viden på området.

Du bliver certificeret yin yoga instruktør. Uddannelsen klæder dig godt på til at undervise eller opbygge en solid hjemme praksis med yin yoga.

Hvordan kan uddannelsen være relevant for dig

Din baggrund og din motivation for at tage denne uddannelse kan være flerfoldig, og du kan vælge at tage den af personlige eller professionelle årsager. Måske genkender du et eller flere af følgende udsagn:

  • Du har allerede prøvesmagt yin yogaens vidunderlige virkninger, og nu vil du gerne udbygge din viden og tage din egen praksis til nye højder.
  • Du er ganske ny til yoga og vil gerne starte med en fordybende tilgang til at opbygge en væsentlig egen praksis med yoga
  • Du er yogalærer eller anden fysisk underviser og vil gerne undervise i yin yoga med høj grad af professionalisme og faglig kompetence.
  • Du er terapeut og vil gerne flette yogaen ind dit daglige arbejde med dine klienter og dermed udvide dit kompetencefelt 
  • Du er interesseret i sundhed og velvære og ønsker at optimere dig selv yderligere med de uvurderlige værktøjer fra yin yoga.

HØJ STANDARD

Uddannelsen Yin Empowerment tilbydes af Yoga Unlimited som er en godkendt og akkrediteret yogaskole under den internationale yoga standardiserings-organisation Yoga Alliance. Yoga Unlimited tilbyder i forvejen en yogauddannelse på 200 timer samt andre kortere uddannelser.

Hvordan kan uddannelsen være relevant for dig

  • Principperne og filosofien bag yin yoga
  • Yin yoga stillingerne og deres udførelse
  • Effektiv brug af hjælpemidler
  • Observering og justering i forhold til egen krop og andre kroppe
  • De 7 arketyper i yin yoga
  • De fem elementer 
  • Introduktion til chakrasystemet
  • De 12 hovedmeridianer
  • Yin yoga anatomi og fysiologi
  • Bindevæv og fascia
  • Myofascial release med bold
  • Sekvensering af yin yoga stillinger
  • Stemmeføring og teknikker som underviser 
  • Pranayama og mindfulness for yin yoga
  • Afspændingsteknikker

ERFARING

Yoga er for alle, og det er denne uddannelse også.
Du behøver derfor ikke have særlige forudsætninger eller en forudgående erfaring med yoga for tage uddannelsen. 
Vi lægger i stedet vægt på, at du er motiveret for at påbegynde en dedikeret og disciplineret yogapraksis i din hverdag mellem uddannelsens moduler.

Den praktiske del 


Undervisningen foregår over 8 dage ONLINE via Zoom. Uddannelsen indeholder 52 kontakttimer og 13 ikke-kontakttimer som indhentes på at læse op på uddannelsesmaterialet mellem modulerne og på at tilrettelægge og forberede en undervisning. Der vil være en mødetime over Zoom i den forbindelse for at besvare eventuelle spørgsmål. Den sidste undervisningsdag danner rammen om en opfølgning samt en individuel undervisning af en af dine medkursister.

Certifikat

Uddannelsens timer og moduler er registreret og godkendt ved Yoga Alliance.  Når du har gennemført uddannelsen og din individuelle undervisning, vil du modtage dit diplom digitalt med Yoga Alliance’s logo som bekræfter, at du har gennemført denne anerkendte Yin yoga uddannelse på 65 timer. 

Litteraturliste

På uddannelsens første modul modtager du et originalt materialesæt på dansk, komplet med teorien bag yin yoga samt professionelle billeder af udvalgte yin yoga stillinger som indgår i uddannelsens pris. Undervisningen lægger sig op ad materialet, som giver en meget brugbar metode til både at praktisere og undervise yin yoga. Du får materialet tilsendt med posten ca. 14 dage før uddannelsens start (gælder kun hvis du er bosiddende i DK).

DATOER OG KOMMENDE HOLD

Mødedatoer for fremmøde online live over Zoom (Januar -marts 2025) 

  • Lørdag den 11. januar kl. 8.30-15.00
    Søndag den 12. januar kl. 8.30-15.00
  • Lørdag den 25. januar kl. 8.30-15.00
    Søndag den 26. januar kl. 8.30-15.00
  • Fredag den 28. februar kl. 8.30-15.00
  • Fredag den 7. marts  kl. 8.30-15.00
    Lørdag den 8. marts kl. 8.30-15.00
  • Lørdag den 15. marts kl. 8.30-15.00 (afslutning).
  • Frivilligt Zoom Q&A den 11. marts 17.00-18.00

Hvis du er forhindret i at deltage Live på de ovennævnte datoer, så kan du indhente undervisningen efterfølgende via optagelsen. Du vil få mulighed for at stille eventuelle spørgsmål via den planlagte Q&A eller via den lukkede Messenger-gruppe.

TILMELD DIG MED DEPOSITUM OG AFDRAG RESTEN

UNDERVISER

Serpil Pedersen

Serpil har studeret yin yoga både i USA og UK, og hun har flere tusinde undervisningstimer som yogalærer i både yin yoga og andre yogaformer. Serpil uddanner yogalærere på Yoga Empowerment – 200 timers yoga uddannelsen, hvor yin yoga også er inkluderet. Hendes passionerede viden og interesse for yin yoga og yoga generelt kommer hendes elever massivt til gode, og hun vægter det højt altid at give kompetent og aktuel viden, når hun underviser. Læs mere om Serpil her

LAV YOGA MED OS GRATIS

Yoga Unlimited

Yoga Unlimited

Vi svarer hurtigst muligt.

Vi er snart tilbage.

Yoga Unlimited

Hej, Velkommen til Yoga Unlimited. 

Har du spørgsmål, så læg dem her i chatten. Du kan bruge en af nedenstående muligheder for at komme i kontakt med os. 

Chat med os:
chat Chat med os

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Flere oplysninger

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk